Nyheder

I sidste artikel skrev vi om efterisolering af loft, isoleringstykkelser og fremgangsmåder for arbejdet. Mange steder kan det være nemt at udlægge et ekstra isoleringslag på loftet, og dermed på papiret opnå en god økonomisk besparelse på varmeregningen. Ofte kan det dog være svært at konstatere, om der er en tilstrækkelig tæt dampspærrer i konstruktionen mod de opvarmede rum, og det kan være endnu mere vanskeligt at etablere en dampspærrer, hvis den mangler. Negligeres dampspærren når isoleringslaget øges, kan det give store problemer med fugt, skimmelsvamp og råd i de organiske materialer i tagkonstruktionen, og så er besparelsen ved at efterisolere hurtigt forsvundet.

Hvorfor er det så vigtigt med en dampspærrer, hvis det tidligere har fungeret fint uden? Det er de øgede isolereringsmængder, der gør forskellen.

Rent bygningsfysisk er problematikken, at varm luft kan indeholde mere fugt en kold luft. Når den varme og fugtige luft trænger op igennem isoleringslagene på loftet, afkøles luften gradvist, og på et tidspunkt når luftens temperatur så langt ned, så fugten i luften kondenserer og bliver til vand. Hvis isoleringslaget ikke er så tykt, så vil luften ikke blive nedkølet inde i isoleringslaget. Med et tykkere isoleringslag er risikoen for at dugpunktet nås inde i konstruktion større, og er der tale om en organisk konstruktion, er der stor risiko for skimmelvækst og råd i konstruktionen – det er det dampspærren skal sikre imod.

Indtil 2009 var en tæt loftbeklædning, som f.eks. et pudset loft uden skader, anset som en funktionsdygtig dampspærre. De øgede isoleringsmængder har siden øget kravet til det damptætte lag, så et pudset loft ikke længere er tilstrækkeligt. Man kan undvære en dampspærre, hvis man ikke isolerer mere end 150 mm på sit loft, men i dag taler vi typisk om isoleringstykkelser på 300 mm og mere, når loftet skal efterisoleres.

En tilstrækkelig tæt dampspærrer kan f.eks. bestå af en banevare af 0,2 mm PE-folie med overlæg og klæbede samlinger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle rørgennemføringer mv. også tætnes. For i størst mulig grad at undgå at perforere dampspærren, må dampspærren gerne bygges op til 1/3 ind i konstruktionen set fra den varme side. Husk dog, at der kun må være én tæt damspærre i konstruktionen, så der ikke opstår risiko for damptætte lommer inde midt i konstruktionen.

Det er de første mm isolering, der giver den største energibesparelse. Hvis man f.eks. har et uisoleret loft (0 mm isolering) og udlægger 300 mm isolering, vil den gennemsnitlige energibesparelse, ifølge Videncenter for energibesparelser i bygninger, være 173 kWh/m² pr. år, hvorimod energibesparelsen kun vil være ca. 44 kWh/m² pr. år, hvis man i forvejen har 50 mm isolering og isolerer op til de 300 mm. Udover den økonomiske besparelse, vil der også være store mængder CO2-udledning at spare ved at energioptimere sin bolig – CO2 er emnet for energirådgiverens artikel i næste nyhedsbrev.

10-04-2018

 

Udskriv

Skriv dig op til fjernvarmen i udbygningsområderne

Required *

 

Kontakt os

Hvidovre Fjernvarmeselskab v/ EBO Consult A/S
Arnold Nielsens Boulevard 60, 1
2650 Hvidovre

Mandag til torsdag: 09:00 - 16:00
Fredag: 09:00 - 15:00

Tlf. 36 38 38 00, Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

test

Vagt-telefonen: 36 78 73 68

Ved alvorlige driftsstop uden for normal arbejdstid, kan der ringes til den bemandede vagttelefon, fx: manglende varmeforsyning, brud på forsyningsledninger eller oplysninger i forbindelse med ledningsarbejder.