Nyheder

 

Ny entreprenør tidsplan

Afslutningen på fjernvarmeudbygningen i Risbjergkvarteret nærmer sig. I den forbindelse har entreprenøren sendt en opdateret tidsplan til Hvidovre Fjernvarme. På grund af uforudsete forhindringer i jorden og vejrlig, bliver afslutningsdatoen rykket til slutningen af marts 2017.

Martin Juhl, som er entrepriseleder for Kamco, udtaler følgende:
”For at mindske forsinkelserne i fjernvarmeudbygningen i Risbjergkvarteret, er der indført udvidede arbejdstider samt periodisk arbejde i weekenden. Vi er selvfølgelige kede af de ekstra gener, der forårsages af forsinkelserne, men vi vil arbejde ihærdigt for at mindske generne.”

Hvis du har spørgsmål til tidsplanen, kan du kontakte Martin Juhl på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..  
Den nye tidsplan kan ses på udbygning.dk

Status

  • Etape 1, 2, 3, 4 og B7 er færdige.
  • Kvistgårdsvej og Bendstrupvej i etape 3X forventes asfalteret i uge 8. Arbejderne i 3X forsætter på Asminderødvej og Fredtoftevej. Arbejdet forventes færdigt i slutningen af marts.
  
  Kvistgårdsvej
 
  • Den nordlige del af Ege Allé i etape 5 bliver vandpåfyldt i uge 8. På Poppel Allé fortsætter arbejdet. Arbejdet forventes at blive afsluttet i starten af marts.  

Poppel Allé

 

 

  • På Vestkærs Allé, Sydkærsvej, Birke Allé og Elme Allé i etape 6 påbegyndes installation af units i uge 8. Arbejdet forventes færdigt i midten af marts.

Vestkærs Allé

 

  • Hovedledningsarbejderne i etape B6 påbegyndes i starten af marts.

 

  • På Mørups Allé og Ejby Allé i etape 7 er de sidste installationer af units ved at være afsluttet. Dette gælder ligeledes for reetableringen. På Karise Allé fortsætter stikledningsarbejderne. Arbejdet forventes færdigt i slutningen af marts.

Ejby Allé

 

  • etape 8 fortsætter fjernvarmearbejdet. Fjernvarmeudbygningen i etape 8 afsluttes på Sønderkær på grund af logistiske årsager. Arbejdet forventes færdigt i slutningen af marts.

Eriksminde Allé

 
Ca. 200 besøgte Hvidovre Fjernvarme på ”Varmens dag”

Søndag d. 5. februar blev ”Varmens dag” afholdt i Hvidovre Fjernvarme. Arrangementet blev en succes - omkring 200 borgere fra Hvidovre kom forbi, for at få gode varmeråd og viden om fjernvarmen.

Dagen forløb over 4 timer, hvor spørgelystende gæster snakkede med medarbejderne fra Hvidovre Fjernvarme om E-forsyning, Fjernvarmens service ordning, energirådgivning, samt om fjernvarmen generelt, mens børnene gik på skattejagt for at lære mere om fjernvarmen.

En skoleklasse der havde fjernvarme, som eksamensemne kom også forbi for at lære mere. Pølser og brød blev spist med velbehag, og skattejægerne modtog en stor pose slik efter at have fundet skattekisten.

Det primære formål med ”Varmens dag” er at oplyse både store og små om fjernvarme på en sjov og anderledes måde, samt at klæde fjernvarmeforbrugerne på til at være bevidste og ansvarlige varmeaftagere, hvilket er til gavn for miljøet og dem selv, i form af en lavere varmeregning.

I Hvidovre Fjernvarme er vi glade for at få konstateret, at der er en stor interesse for fjernvarme blandt Hvidovres borgere. Den store opbakning til arrangementet betyder, at vi formentlig gentager det næste år. 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Skoleelever lærte om fjernvarmen på fjernvarmensunivers.dk



Danfoss One - intelligent varmestyring - blev fremvist.



Medarbejdere i Hvidovre Fjernvarme fortalte om Fjernvarmens Serviceordning, E-forsyning, m.m. 

Udskriv

Kontakt os

Hvidovre Fjernvarmeselskab v/ EBO Consult A/S
Arnold Nielsens Boulevard 60, 1
2650 Hvidovre

Mandag til torsdag: 09:00 - 16:00
Fredag: 09:00 - 15:00

Tlf. 36 38 38 00, Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

test

Vagt-telefonen: 36 78 73 68

Ved alvorlige driftsstop uden for normal arbejdstid, kan der ringes til den bemandede vagttelefon, fx: manglende varmeforsyning, brud på forsyningsledninger eller oplysninger i forbindelse med ledningsarbejder.